Vedtægter

Vedtægter for AB Landsdommergårdens Netværksklub

Velkommen i Netværksklubben.

Vi gør opmærksom på at du/I deltager i en klub, der er opstået som et frivilligt initiativ udfra tankegangen om at dele udgifterne og arbejdsopgaverne omkring etablering og vedligeholdelse af et fælles internt netværk tilknyttet internetforbindelse.

Det frivillige medlemskab indbefatter dog følgende paragraffer:

§ 1 Parterne i aftalen

1.1 Denne aftale er gældende imellem Netværksklubben og deltager. Netværksklubben er repræsenteret ved AB Landsdommergårdens bestyrelse og deltager er repræsenteret ved underskrivende andelshaver i AB Landsdommergården. AB Landsdommergården er klubbens øverste organ/underskrivende myndighed.

§ 2 Betingelse for deltagelse

2.1 Deltageren, i denne aftale, forpligter sig til at overholde de udleverede betingelser fra den udbyder Netværksklubben benytter til Internetforbindelse.

§ 3 Betaling

3.1 Som deltager indvilliger man i følgende betalinger:
Der skal betales ét enganggebyr i forbindelse med tilmelding a DKK 500,00.
Derudover skal der betales et månedligt beløb, der fastsættes af Netværksklubben.
Betaling vil automatisk blive opkrævet via huslejen.

§ 4 Udmeldelse

4.1 Der er en måneds opsigelse i forbindelse med udmeldelse, regnet fra den 1. i en måned. Denne måned starter fra den 1. i måneden efter at Netværksklubben er blevet skriftligt orienteret om at deltageren ønsker udmeldelse.

4.2 Ved fraflytning fra AB Landsdommergården bliver deltager automatisk udmeldt.

4.3 Der er ingen tilbagebetaling af indmeldelsesgebyr i forbindelse med udmeldelse.

§ 5 Eksklusion

5.1 Ved overtrædelse af betingelserne og/eller manglende betaling, bliver man automatisk ekskluderet fra deltagelse i Netværksklubben. Den manglende betaling vil dog blive søgt opkrævet, og der vil blive tillagt et særligt opkrævningsgebyr.