Garager
AB Landsdommergården råder over gårdens garageanlæg med i alt 42 garager. De fleste af disse garager er udlejet til privat brug, enkelte anvendes af virksomheder, og et par garager anvendes af foreningerne omkring gården til opbevaring af udstyr og maskiner til vedligeholdelse af bygningerne. En enkelt garage benyttes til elektronikaffald.
Garagerne er fordelt på 23 store garager, 17 små garager, samt to i ½ størrelse.
Cykelgarager
På grund af det øgede behov for cykelparkering har foreningen fået indrettet en af garagerne til cykelgarage. Det er garage nr. 37, hvor der er plads til 12+ cykler, og som er til fri afbenyttelse. Garagen er aflåst og åbnes med hovednøglen (port og hoveddør).
I samme forbindelse vil bestyrelsen minde om at cykler kun må parkeres i cykelstativerne eller hvor der er gule afmærkninger langs væggen. Vi håber derfor at folk vil benytte den nye cykelgarage og at der igen kan bliver skabt plads på gangene i kælderen.